Borgerhøring: Skal Danmark med i Euroen?

Demokrati kræver deltagelse. Bliv klogere på EU, og fortæl politikerne, hvad du mener. Mød EU-eksperten Helga Molbæk-Steensig til debat om Euroen, arbejdsmarkedet og pengepolitikken.

Hvad er situationen for Euroen lige nu? 19 af EU’s 28 lande er med i Euroen, og Danmark har bundet sig til at følge Euroens kurs. Hvad giver det af fordele og ulemper for Danmark med denne position? Hvordan ser fremtiden ud for Euroen? 

Store dele af erhvervslivet og flere partier i Folketinget er interesserede i et opgør med det danske euroforbehold. Euroen er dog også inde i en svær tid netop nu, og møder udfordringer i nogle af de lande, der har Euroen som møntfod. 

På dette møde tager vi fat i det svære spørgsmål om, hvad der skal ske med pengepolitikken og om Danmark er bedst tjent med at være med i eller udenfor Euroen - samt om der er flere muligheder end de to.

DEO holder faglige oplæg og svarer på spørgsmål om, hvad EU er for en størrelse og hvad der foregår i europæisk politik i dag. Du er inviteret til at deltage i debatten og komme med dine synspunkter og kommentarer. Dem tager vi med videre til politikerne.

Deltagelse: Gratis, men tilmeld dig gerne her, så der også er kaffe og kage til dig.

Mødet er arrangeret i samarbejde med Holbæk Bibliotek og der bydes velkommen af lokalpolitiker og tidligere generalsekretær for kirkefondet, Finn Erik Larsen. Borgerhøringer fra DEO er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.

When

Monday, 29 October 2018 at 5:00pm - 6:30pm

Where

Holbæk Bibliotek
Nygade 9-13
Holbæk 4300
Denmark
Google map and directions