LUX-filmdage: Woman at War i København

Det er den tid på året, hvor Europa-Parlamentets årlige LUX-filmdage og LUX-filmpris 2018 løber af stablen. Filmprisen har til formål at støtte den kulturelle mangfoldighed og europæiske værdier i europæisk film og fremme debatten om europæisk integration.

De tre film, der konkurrerer om LUX-filmprisen i år, er: Styx af Wolfgang Fischer, The Other Side of Everything af Mila Turajlić og Woman at War af Benedikt Erlingsson. Det er medlemmerne af Europa-Parlamentet, der får lov at stemme om vinderen af LUX-prisen 2018. Hvem, der hiver sejren hjem, offentligøres den 14. november.

Er du en stor filmnørd eller blot nysgerrig på en af filmene, kan du få lov at se de europæiske film udfolde sig på de danske filmlærreder i Odense, Kolding og København - og endda helt gratis.

Woman at War af Benedikt Erlingsson - Island, Ukraine og Frankrig
Halla er en 50-årig, selvstændig kvinde. Men bag kulisserne fører hun et dobbeltliv som passioneret miljøaktivist. Da Hallas aktioner bliver dristigere og går fra mindre hærværk til direkte industrisabotage, lykkes det hende at afbryde forhandlingerne mellem den islandske regering og det selskab, der bygger et nyt aluminiumssmelteværk i bjergene. Men netop som hun begynder at at planlægge sin største og hidtil dristigste operation, modtager hun et uventet brev, som ændrer alt. Hendes ansøgning om at adoptere et barn er endelig blevet accepteret, og der er en lille pige, der venter på hende i Ukraine.

Bestil dine gratis billetter her

When

Wednesday, 7 November 2018 at 7:00pm - 9:00pm

Where

Vester Vov Vov
Absalonsgade 5
København 1658
Denmark
Google map and directions