LUX-filmdage: Styx i Kolding

Det er den tid på året, hvor Europa-Parlamentets årlige LUX-filmdage og LUX-filmpris 2018 løber af stablen. Filmprisen har til formål at støtte den kulturelle mangfoldighed og europæiske værdier i europæisk film og fremme debatten om europæisk integration.

De tre film, der konkurrerer om LUX-filmprisen i år, er: Styx af Wolfgang Fischer, The Other Side of Everything af Mila Turajlić og Woman at War af Benedikt Erlingsson. Det er medlemmerne af Europa-Parlamentet, der får lov at stemme om vinderen af LUX-prisen 2018. Hvem, der hiver sejren hjem, offentligøres den 14. november.

Er du en stor filmnørd eller blot nysgerrig på en af filmene, kan du få lov at se de europæiske film udfolde sig på de danske filmlærreder i Odense, Kolding og København - og endda helt gratis.

Styx af Wolfgang Fischer - Østrig, Tyskland
Rike er en europæisk læge i 40'erne og er indbegrebet af en typisk vestlig model for lykke og succes. Hun er veluddannet, selvsikker, beslutsom og engageret. Vi ser Rikes dagligdag som overbebyrdet akutlæge, inden hun drager ud på en hårdt tiltrængt ferie til Gibraltar. Nu udlever hun en mangeårig drøm, og sætter kursen til søs alene i sejlbåd. Hendes mål: Øen Ascension i Atlanterhavet. Men hendes drømmeferie afbrydes hurtigt på åbent hav, da hun efter en storm ender i nærheden af en synkefærdig flytningebåd. Medmindre hun griber ind, vil omkring hundrede mennesker drukne.

Bestil dine gratis billetter her

When

Thursday, 8 November 2018 at 7:00pm - 9:00pm

Where

Nicolai Biograf
Skolegade 2A
Kolding 6000
Denmark
Google map and directions