Europabevægelsen: EU og Korsør

Hvad betyder EU for Korsør? Og hvorfor er Korsørs borgere og jeres holdninger vigtige for EU? LOF og Europabevægelsen inviterer sammen med Europæisk Ungdom til debat om EU forud for valget til Europa-Parlamentet.

Mandag den 12. november har du chancen for at blive helt opdateret på EU og stille dine spørgsmål direkte til kandidater til Europa-Parlamentet. Forud for forårets valg til Europa-Parlamentet debatterer vi en række aktuelle spørgsmål: Hvor er EU på vej hen, og hvordan vil Danmark påvirke udviklingen? Hvad betyder den frie bevægelighed for Danmark? Hvordan forholder vi os til europæisk sikkerhedspolitik og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet? Hvad mener du, Danmarks rolle være i EU-samarbejdet i fremtiden?

Vi glæder os til at høre dine synspunkter og spørgsmål.

Panelet:
Kim Elmose (Radikale Venstre)
Pernille Weiss (Konservative)
Linea Søgaard-Lidell (Venstre)
Jan Kristoffersen (Alternativet)

I øvrigt deltager Sten Knuth, tidligere borgmester i Slagelse og nuværende folketingskandidat for Venstre.

Arrangementet er gratis!

Debatmødet er et af flere EU-arrangementer i forskellige dele af landet. Formålet er at bringe debatten om EU ud til alle dele af Danmark og skabe dialog mellem politikere og borgere om Danmarks fremtid i EU. Projektet er støttet af regeringen.

When

Monday, 12 November 2018 at 5:00pm - 6:30pm

Where

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør 4220
Denmark
Google map and directions