Nyt Europa: Borgerkonvent på Vallekilde Højskole

Mød op til flere politikere, der er på valg til det kommende EU-valg og en række folketingsmedlemmer, når Vallekilde Højskole åbner dørene for et mini-borger-konvent om Europas fremtid.

Verden tilhører os alle, og vi er både en del af de omvæltninger der sker, samt de løsninger, der skal til for at sikre den bedst mulige udvikling. Som danske borgere har vi indflydelse gennem vores nationale valg, og vi har som EU-borgere også medbestemmelse i vores fælles EU. Der er EU-valg 26. maj, hvor man med sin stemme kan afgøre, hvem der skal repræsentere danskerne i Bruxelles de næste fem år.

Borgernes stemme er vigtig og derfor vil vi gerne invitere til borgerkonvent, hvor du både får chancen for direkte at høre ministre og danske spidskandidater til EU-valget beskrive hvad de ønsker for fremtiden, samt diskutere hvad borgerne mener de bør arbejde mere for.

Der vil være debat med Eva Flyvholm (Ø), Merete Schelsbeck (K), Kenneth Kristensen Berth (DF), Karen Melchior (RV) og Karsten Hønge (SF).


1. Hvor er EU på vej hen, og hvordan ønsker Danmark at påvirke udviklingen?
2. Hvordan er Danmarks placering i EU, og hvordan varetager Danmark bedst sine interesser fremadrettet?

Efter debatten vil de fremmødte borgere blive opdelt i workshops og komme nærmere, hvilket EU vi selv ønsker. Ideer vil blive fremlagt, indsamlet og givet videre til politiske beslutningstagere.

Så kom forbi til en spændende aften med gratis debatoplæg, samt ikke mindst muligheden for en givende samskabelses-proces sammen med andre fra Vallekilde og omegn for at sikre, at jeres behov bliver hørt hele vejen til Bruxelles. Vi ønsker at nå ind til roden af udfordringer og komme med bud på løsninger eller nye ideer til det europæiske samarbejde.

Borgerkonventerne "Europas fremtid – Det Europa vi ønsker" er arrangeret af Nyt Europa i samarbejde med Højskoleforeningen, Udenrigspolitisk Selskab og Vallekilde Højskole. Projektet er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.

BEMÆRK! Tilmeld dig her.

 

Se mere her: Europas fremtid

When

Monday, 19 November 2018 at 7:00pm - 9:30pm

Where

Vallekilde Højskole
Højskolevej 9
Hørve 4534
Denmark
Google map and directions